Så er vi nået til tiende og sidste del af UNDER MÅNENS instrumental serie UDEN ET ORD. Meget passende slutter vi af med titelnummeret, som også startede serien i den allerførste introvideo for halvanden års siden. Dengang var det et stykke kort 30 sekunders baggrundsmusik, men det har siden udviklet sig til et længere og mere komplekst nummer. Første halvdel er klassisk inspireret og spillet solo på min gamle Lowden-guitar, mens anden halvdel langsomt og hypnotisk bygger op med lag på lag af guitarspor og orgel.

Med dette nummer er serien UDEN ET ORD færdig. Den vil inden længe blive præsenteret som en samlet udgivelse og kunne streames på de fleste streamingtjenester. Og bare rolig der er meget mere musik på vej fra UNDER MÅNEN.

Alle numrene i serien og deres tilhørende videoer kan ses og høre her på siden under “UDEN ET ORD”.
(Juni 2021)