Sidste år udkom UNDER MÅNENS julesang “Nu er det jul”, og det gode ved julesange er jo, de kan bruges igen og igen. Så her er et lille julegensyn.
En sang og en video, der handler om at julen er dejlig og hyggelig indtil en vis grænse, hvorefter det bliver FOR MEGET. Kunsten er naturligvis at stoppe inden grænsen er nået, og det kan være en svær kunst.
Videoen byder på en masse julepynt, hvoraf det mest er lavet af min søde datter Nora, som også synger kor.
Og husk at i år kan sangen også streames på alle store streamingtjenester og hvem ved, måske kommer der endnu en julegave fra UNDER MÅNEN i år…