PETITESSER NR. 1:
”Val de Loire” er første nummer i serien og et kort instrumentalnummer i barokstil – der er lidt cembalo over den akustiske guitars lyd. Et tema i E-mol spilles to gange, før en lille bro fører frem til afslutningen i E-dur. En meget brugt manøvre i klassisk musik. Nummeret er spillet på min trofaste gamle Lowden F22 i standard tuning. Nummeret er opkaldt efter den dal i Frankrig, hvor de franske konger holdt til og videoen er meget passende optaget på et gammelt kongeslot i dalen. 

Guitar: Lowden S25 standard tuning

PETITESSER NR. 2:
“Gøgleri” er et relativt fjollet lille nummer men med en sjov baggrundshistorie.

For efterhånden mange år siden optrådte jeg sammen med en gøgler-duo, som rejste landet rundt med et lille show med små sjove numre. Vi optrådte på kræmmermarkeder, i private hjem, på Bakken, på Læsø, i Parken, på Roskilde Festival og mange andre mærkelige steder.

Min opgave var at spille musik til showet, og til et lille tryllenummer var oplægget, at jeg skulle spille noget klassisk musik. Jeg havde bare ikke lige et ”rigtigt” klassisk nummer klar, så skrev i al hast et lille pseudo-klassisk musiknummer, som mest bare satte en række ”klassisk musik”-klicheer sammen i en nogenlunde fornuftig rækkefølge, og på en måde så jeg kunne spille det i forholdsvis lang tid, hvis nu tryllenummeret trak ud (og det gjorde det tit). Dengang fik den titlen ”Trylle-musik”.

Nummeret fungerede fint og blev spillet MANGE gange alle mulige steder. Det stolteste øjeblik var til en stor gøgler-festival i Tyskland, hvor en nobel ældre dame dukkede op efter showet for at få at vide hvilken klassisk komponist, som mon havde komponeret det fine musikstykke. Det var jeg ret stolt af dengang!

Så gik der omkring tyve år, hvor jeg ikke spillede nummeret en eneste gang – men forleden dukkede det pludseligt op i tankerne igen og til min store overraskelse, kunne jeg stadig spille det ret godt. Så her er et lille stykke ”trylle-musik” (nu med ny titel) og en tilpas fjollet video.

Guitar: Lowden S25
(Juni 2023)

PETITESSER NR.3 :
Her kommer så den længe ventede tredje del af min musikalske serie ”Petitesser”. En serie korte instrumentale numre med inspiration fra den klassiske musik. Numre som sætter en stemning, afprøver en musikalsk ide eller fortæller en kort historie.

”Vinternat” er skrevet en kold og mørk januar-nat, hvor sneen dalede så smukt på Frederiksberg. Melodien er tænkt som at skulle illustrere de mange faldende snefnug, og den særlige ro man finder sådan en vinternat. Den er indspillet en solrig dag i marts (hvilket lidt undergraver grundideen) på mit nyeste guitarkøb, en dejlig akustisk guitar håndbygget af den engelske guitarbygger Nigel Thornbory fra 1996. Thornborys guitarer er ret sjældne, og det er meget begrænset, hvad man egentligt kan finde af informationer om ham. Men han var aktiv fra slut 70’erne og indtil han pga. alzheimers var tvunget til at indstille karrieren for ca. 10 år siden.

Guitar: Nigel Thornbory – Silverton
(Marts 2024)

PETITESSER NR. 4
På rekordtid kommer her fjerde del af min musikalske serie ”Petitesser”. Denne gang skal vi en tur tilbage i tiden, for i forbindelse med tronskiftet for nyligt, kom jeg i tanke om en melodi, som blev skrevet af den engelske komponist og lutspiller John Dowland (1563-1626) til den danske kong Christian den IV.

Dowland var en interessant karakter, som på trods af at være en af sin generations største komponister altid var i pengenød og derfor levede et noget omflakkende liv. Kunstnere, som ham, nød i renæssancen ikke den samme status som i dag, og det var derfor en evig kamp at få de bedste stillinger hos hoffet og i det hele tiden at skaffe smør på brødet. Dowland mente selv, at dette skyldes, at han var katolik i et England, som for nyligt havde brudt med paven i Rom (der er dog ikke noget historisk belæg for denne påstand).

Så for at overleve måtte han rejse Europa rundt og arbejde for venligsindede mæcener, og sådan endte han hos den musikglade Christian den IV. Otte år boede han i Danmark, og det var i den periode han skrev noget af sin allerbedste musik. Det var velset, at man også skrev et stykke musik til sin velynder, og det blev så til ”The King of Denmarks Galliard” eller som den egentligt hedder (med typisk renæssanceflair for lange titler) ” The Most High and Mighty, Christianus the Fourth, King of Denmark, his Galliard”,

En galliard var en populær renæssancedans, som var kendetegnet af en række små hop eller spring og derfor var ret fysisk krævende. Det siges, at selv da hun var godt oppe i alderen, startede dronning Elizabeth den 1., hver morgen med at danse den en seks syv gange – må kan vel kalde det en slags morgengymnastik.

Melodien er selvfølgelig skrevet til lut, men jeg har arrangeret den til guitar (de to instrumenter er i familie og grundlæggende ret ens) og transponeret den ned til bedre at passe guitarens lyd.

BONUSINFO: ingen ved hvordan John Dowland så ud (kun samfundets spidser havde råd til portrætter) så maleriet i starten af videoen forestiller blot en lutpiller, som KUNNE være Dowland. Derimod er billedet i slutningen af videoen af Elizabeth den 1. med som spiller lut ægte nok – måske var det endda Dowland som lærte hende det.

Guitar: Nigel Thornbory – Silverton
(April 2024).

PETITESSER NR. 5
Femte del af ”Petitesser” hedder ”Memmingen” og er et kort instrumentalnummer skrevet af den legendariske heavy-guitarist Ritchie Blackmore (Memmingen er en by i Sydtyskland).

Det er et nummer, som jeg faldt over for efterhånden mange år siden. Tilbage i midt 90’erne var vi en gruppe unge fyre i Nordjylland, som opdagede noget virkeligt fantastisk og enestående: norske piger! De kom sejlende til landet og boede i sommerhuse rundt om vores hjemby Sæby. Vi blev hurtigt enige, om at norske piger var mere fantastiske end alt andet (de danske piger, vi kendte, var ikke helt enige!). Så hen over en sommer drønede vi frem og tilbage mellem sommerhuse, og der blev festet til den lyse morgen.

Da efteråret kom, gav det mening at vi så tog til Norge for at besøge dem, så vi lånte en bil og fyldte den med danske dåseøl (uopdrivelige i Norge) og satte kursen nordpå. Hvordan det lykkedes fire drenge i en stor Audi fyldt med alt for mange dåseøl at komme gennem tolden, aner jeg ikke. Mens vi VAR ombord på færgen, blev vi klar over, at vi havde ALT for mange øl og overvejede i panik at dumpe dem over rælingen. Men af en eller anden grund blev vi ikke stoppet i tolden og satte så kursen mod den skihytte, vi havde lejet.

Gensynsglæden var stor, men desværre gik rygtet om vores mange dåseøl hurtigt, og inden længe dukkede der også en stor mængde norske drenge op (jeg husker, de alle sammen havde dobbeltnavne som Jan-Bent, Jens-Bjørn osv.).

Dengang medbragte man sine CD’er til fest, og især en CD var populær blandt de norske piger, og den vakte derfor min interesse. En smuk kvindestemme og noget usædvanligt lækkert guitarspil. Da jeg kom tilbage til Nordjylland (selvfølgelig med et meget knust hjerte!), gik jeg straks i gang med at opstøve pladen – hvilket ikke var nemt. Men det viste sig at være ”Blackmores Night” – Ritchie Blackmores nye projekt med hans (unge) middelalder-interesserede kone Candice Night. En skør plade hvor der både er nogle ret fede folk-rockede numre og forfærdelige ting, som nærmest nærmer sig tysk schlager-musik.

Men der var også nogle fine instrumentalnumre, og jeg lærte mig selv at spille ”Memmingen” (det var før tiden man bare kunne finde sådan noget på nettet, så jeg måtte lytte mig frem, og derfor er der også flere steder jeg ikke spiller den helt rigtigt) og har spillet den lige siden.

Guitar: Lowden S25
(Maj 2025)