Årets første nye nummer med UNDER MÅNEN er i den jazzede afdeling. Nummeret er kraftigt baseret på The Pentangles ”I’ve got a Feeling” fra 1968, som jo så igen er baseret Miles Davis’ ”All Blues” fra 1959.
Ud fra de to inspirationskilder kommer som titlen BLÅ FORNEMMELSE, men nummeret kunne også kaldes ”2 x Miles”, for ud over at musikken stammer fra Miles Davis er selve videoen en hyldest til Reid Miles, som designede de enormt lækre covers til Blue Notes jazzplader i 50’erne og start 60’erne. I videoen er der gemt kendetegn fra 6 af de flotteste covers fra mesterens hånd – kan du spotte alle seks?