Fantastisk aften på Metronomen som en del af Copenhagen Jazz Festival. Der var virkelige mange mennesker og de var noget nær det mest lydhøre og koncentrerede publikum, jeg nogensinde har spillet for.

En aften med masser af musik. Først Martin Yam Møller som sang skarpe og humoristiske engelssprogede numre, efterfulgt af rumænskfødte Horatiu Roman, som spillede politiske numre i en unik blanding af spoken word og smukke klaverflader. Forestil dig Keith Jarret med vokal.

Til sidst var det tid til UNDER MÅNEN, og jeg spillede som altid en blandet omgang med både nyt og gammelt. Der var debut til nummeret “Serritslev” (opkaldt efter en landsby som lå lige uden for København i middelalderen – der omkring hvor Østerbro ligger nu), som endda fik lov til at åbne showet med banjoloop, shrutibox og mundharpe.

Horatiu Roman spillede smukt klaver på “Langt fra og tæt på”, og vi sluttede aftenen af med en fælles jam baseret på “Vækker en abe i mig”.

1. Serritslev (debut)
2. Rejsekort (uudgivet)
3. Hungerfugl/Uden et ord (fra UDEN ET ORD)
4. Byen ved vandet (Uudgivet)
5. Ravnekongen (fra UDEN ET ORD)
6. Blå fornemmelse (single)
7. Memmingen (fra Petitesser – skrevet af Ritchie Blackmore)
8. Dowland (uudgivet)
9. Snowflight (skrevet af Andrew York)
10. Mr. Morgan (single)
11. Vindhejren (fra UDEN ET ORD)
12. Sommerbyger (uudgivet)
13. Fugl & fisk (uudgivet)
14. Langt fra og tæt på (uudgivet) med Horatiu Roman
15. Lille påfugl (uudgivet)
16. Vækker en abe i mig (instrumental, uudgivet) med Horatiu Roman