I dag får den norske forfatter Jon Fosse meget fortjent nobelprisen i litteratur. Han skriver nogle helt særlige bøger, som er både besynderlige, fængslende og vidunderligt smukke på samme tid. Han sætter ikke mange punktummer, og at læse en af hans bøger er derfor en helt særlig oplevelse.
Tilbage i 2015 læste jeg hans lille ”Andvake-trilogi” bestående af bøgerne Andvake, Olavs drømme og Kvelsvævd og blev enormt facineret af de tre ret korte bøger. Det endte med, jeg skrev en sang baseret på historien i bøgerne. Ideen var ret simpel første bog blev til første vers, anden bog til andet vers osv. Den fik titlen ”Gennem stormen”, fordi første bog starter med, at de to unge hovedpersoner Asle og Alida ankommer til byen Bjørgvin efter at have sejlet gennem en slem storm. Stormen viser sig kun at være starten på deres trængsler.
Det er en sang, jeg har spillet mange gange i forskellige udgaver (første gang ved UNDER MÅNENS debutkoncert i 2016), men endnu aldrig fået indspillet rigtigt. Men for at fejre Jon Fosses nobelpris få i den her i en liveudgave fra Kulturnatten 2018. Jeg har Misja Toldam med på cello og Anders Raabo med på mandolin og kor.
Under “Billeder/video” kan du faktisk høre en helt anden udgave af den fra dengang UNDER MÅNEN var et rockband.