En optagelse fra min koncert i Sct. Thomas Kirke på Frederiksberg tilbage i april.

“Lille påfugl” har været en fast del af mit repertoire i flere år, men er mærkeligt nok ikke kommet med på nogen af mine plader eller mine videoer, så det er på den måde passende, at den får lov til det nu.

Titlen har for resten ikke noget med fugle at gøre (det har jeg jo ellers mange numre, som har), men refererer i stedet til en aldeles glimrende amerikansk rødvin.

Der er noget helt særlig ved at spille i et kirkerum med en kæmpe akustik og høre tonerne klinge ud og blive kastet rundt i salen. Det var en fantastisk oplevelse!