Joanna Newsom er en amerikansk sangerinde, sangskriver og harpist (altså en der spiller harpe), og hende skal du kende! På 18 år har hun udgivet kun 4 plader, og jeg kunne sådan set have valgt en hvilken som helst af dem. Fra den skæve indiedebutplade ”The Milk-Eyed Mender” fra 2004 til den voldsomt ambitiøse tredobelte ”Have One On Me” fra 2010 (med 18 numre hvoraf 14 af dem er over 6 minutter lange) eller den vidunderligt smukke ”Divers” fra 2015 (som nok er den mest tilgængelige rent musikalsk).

Men jeg endte med ”Ys” (udtales EESS) fra 2006, som er optaget af Steve Albini (kendt fra blandt andet The Pixies), mixet af Jim O’Rourke (kendt fra Sonic Youth) og byder på vilde arrangementer fra Van Dyke Parks (som også var inde over The Beach Boys ”Pet Sounds) – altså lutter legender!

På typisk Joanna Newsom-maner indeholder den fem lange ordrige numre, som blander harpespil med nærmest klassisk orkesterarrangementer, mens det ”folkede” hele tiden spøger i kullisen med banjo, harmonika og mandolin. Der er et vildt litterært niveau i teksterne, som er tydeligt inspireret af blandt andet Nabokov og Joyce– tekster som nærmest er små noveller i sig selv (for eksempel den knap 10 minutter lange dyrefabel ”Monkey and Bear”). Det er storslået, vovet og helt unikt i musikverden i dag.

Det er ikke en nemt tilgængelig plade hverken rent musikalsk eller rent praktisk, for hendes musik er ikke på streamingtjenester, og hun har heller ikke nogen hjemmeside eller profil på sociale medier – så det er svært at vide, hvad hun egentligt går og laver – det er 7 år siden seneste plade, men måske sker der noget en dag!

Men giv hende en chance (hvis du ellers kan finde hendes musik) og start med ”Divers”, hvis ”Ys” er for mærkelig.

Og glæd dig så til næste måneds MÅNESKIVE