Mesterværkerne står i kø, når vi snakker Dylan i midt-60erne og den uges MÅNESKIVE er en af de helt store (måske endda DEN største).

HIGHWAY 61 udkom 30. august 1965 kun fire måneder efter BRINGING IT ALL BACK HOME (sidste måneds MÅNESKIVE), men Dylan bevægede sig med syvmilestøvler i denne periode, og den ”elektriske” Dylan står nu endnu stærkere. Hvor de rockede numre på den forrige plade var ret ”basic blues” tilsat Dylans syrede tekster, er det nu monumentale, kraftfulde og afvekslende rocknumre, vi lytter til.

Det hele sparkes storslået i gang med hitsinglen ”Like a Rolling Stone”. Men pladen er fuld at klassikere, og hvor den forrige plade var tydeligt opdelt med en elektrisk og en akustisk side, er HIGHWAY 61 nærmest kun elektrisk plade, hvor kun det magiske, 11:21 minutter lange, ordrige slutnummer om ”Desolation Row” er helt akustisk.

Dylan var nu en kæmpe stjerne og havde masser af tid i studiet og mulighed for at samle et fantastisk band, og ”Like a Rolling Stone” blev f.eks. optaget 15 gange på samme dag – ved fjerde take mente pladens producer Tom Wilson, at den var perfekt, men de indspillede alligevel 11 takes mere, før de endte med at udgive netop take 4.

Men det var faktisk også undtagelsen for de fleste numre blev indspillet sådan som Dylan siden har sværget til, hvor man prøvede det enkelte numre et par gange i forskellige tone- og stilarter for så hurtigt at gå videre til et andet nummer. En organisk og legende tilgang ud fra en ide om at en sang ikke partout lyder ”på EN bestemt måde”, men at alle numre kan spilles på mange forskellige måder. En tilgang som også har været kendetegnede for hans livekoncerter, hvor kendte numre ofte spilles på en helt anden måde end på pladen – det er en helt almindelig oplevelse (også i dag) at Dylan starter på et nummer og man som tilskuer så bruger et par minutter på at regne ud præcis hvilket nummer det rent faktisk er!

”A Complete Unknown” er snart ude på streaming, men tjek også den ret fantastiske ”Im Not There” fra 2007 eller Martine Scorseses ”No Direction Home” fra 2005, som faktiske begge er bedre – og glæd dig så til næste MÅNESKIVE.