I sidste måned præsterede jeg at anbefale en plade, som kun var tre år gammel og i denne måned, slår jeg alle rekorder i aktualitet med en plade som kun er tre uger gammel. MÅNESKIVEN er aktuel som aldrig før!

Paul Simon behøver næppe den store introduktion. Han slog allerede sit navn fast i 60’erne hvor han sammen med Art Garfunkel udgav en række plader fyldt med iørefaldende pop-sange som ”Simon & Garfunkel”. ”Sound og Silence”, ”Bridge Over Trouble Water” er evergreens, som alle kender

I de næste tre årtier udgav han solo-plader, som bød på mindst lige så mange hits. Han har altid flirtet med forskellige genrer og især i 80’erne lavede han spændende plader, som fusionerede poppen med verdensmusikken – det kom der blandt andet storhittet ”You Can Call Me Al” ud af.

Men for et par år siden annoncerede den i dag 81 årige Simon, at nu trak han sig tilbage både fra at turnere og udgive musik, og det løfte holdt han indtil for nyligt, hvor der lidt ud af det blå udkom en spændende ny plade – og den er naturligvis månedens MÅNESKIVE.

”Seven Psalms” er en ret særlig plade – syv numre som kører ud i et og med Simons slidte men stadig smukke stemme og lækre guitarspil helt i front. Den minder ikke rigtigt om noget andet, han har lavet og har derfor også splittet selv hans mest hardcore fans. Sangene er smukke og velproducerede, med uden de lette og iørefaldende hit-melodier, som han ellers har været garant for hele sin karriere. Der er noget meditativt og meget modent over sangene, med tekster som kredser om livet, døden, religion og de store ting som fylder i verden i dag (Corona får også lige en hilsen med).

Ifølge Simon er det meste kommet til han i drømme, og pladen følges op med en dokumentarfilm, som fortæller hele historien om den besynderlige tilblivelsesproces.

Det er en plade, man skal sætte sig og lytte til (eventuelt med et godt glas rødvin) og for hver gang dukker nye detaljer op. En varm anbefaling herfra og glæd dig så til næste måneds MÅNESKIVE.