John Coltrane var en af de absolut største stjerner på jazzhimmelen og nåede heldigvis at udgive en lang række plader inden sin alt for tidlige død som 40-årig i 1967 (sådan gik det desværre mange af de store jazznavne fra 50’erne).

Allerede i 1957 udgav han mesterværket ”Blue Train” og fik i 1959 sit egentlige gennembrud på Miles Davis’ ”Kind of Blue” (den kender du godt ik?), og frem mod sin død udgav han den ene fantastiske plade efter den anden.

Som saxofonist var han banebrydende og spillede med lige dele virtuositet og frygtløshed, som for eksempel på hans berømte udgave af Sound of Music-evergreenen ”My Favorite Things” fra 1961, hvor han transformerer den oprindelige lille søde popsang om til 14 minutters instrumentalnummer, som formår at indkapsle nærmest alle de følelser, som findes. Hans musik blev mere og mere avanceret og abstrakt og kræver meget af sine lyttere og derfor har jeg valgt hans nok mest tilgængelige plade, som månedens MÅNESKIVE.

”Ballads” fra 1963 er nærmest som et lille ”åndehul” i en række ellers meget kunstneriske plader han udgav i den periode, for den kan man sætte sig og lytte til uden de store forudsætninger, også hvis man ellers ikke er den store jazz-connaisseur.

Indspillet over tre sessions med sin ”John Coltrane Quartet” – McCoy Tyner (piano), Jimmy Garrison (bas), Elvin Jones (trommer) og uden de store forberedelser tog Coltrane en håndfuld kendte jazz-ballader og fangede essensen af numrene. Måske er det denne ligefremme stil, som gør ”Ballads” til sådan en dejlig plade. Hvor hans musik ellers var blevet ekstremt indviklet og fuld af lange soloer, nød alle nok bare at spille disse simple og korte numre uden de store bagtanker. Det er bare lyden af fire vildt dygtige musikere i et rum sammen.

Selv som guitarist har jeg Coltrane i baghovedet, hver gang jeg kaster mig ud i en guitarsolo.

Giv pladen et lyt – og glæd dig så til næste måneds MÅNESKIVE.