Her med årets tredje Dylan-plade er vi igen hoppet nogle år frem i tiden og har for alvor bevæget os ind i ”guldalderen”, når det gælder Dylan (selvom denne serie forhåbentligt også vil vise, at der er ”guld” at finde op gennem HELE hans karriere).

Vi hopper høfligt hen over ”Another Side of Bob Dylan” fra 1964 (samme år som sidste måneds MÅNESKIVE ”The Times They Are a-Changin’”), selvom den også er interessant i måden, den tydeligt signalerer (som titlen på pladen også antyder),at Dylan er på vej et andet sted hen end de alvorlige politiske sange fra forrige plade. Hele pladen blev indspillet på en enkelt aften, efter Dylan havde drukket et par flasker Beaujolais og det kan man godt høre, men den indeholder stadig flere af de helt store sange.

Men det egentlige skifte sker med denne måneds MÅNESKIVE ”Bringing It All Back Home” fra 1965. Pladen hvor Dylan ”gik elektrisk” og endegyldigt smed rollen som akustisk folkesanger. Skarpt struktureret med en elektrisk og en akustisk side, som begge er skelsættende på hver deres måde.

En elektrisk side med bluesbaseret rock, startende med prototype ”rap”-nummeret ”Subterranean Homesick Blues” (en sang som også fik en ikonisk musikvideo, før det egentligt var noget, man brugte). Dylan med bas, trommer og stikkende leadguitar. Et kæmpe chok for mange af hans fans, selvom den måske ikke lyder helt så ”farlig” med moderne ører. Faktiske er der også et par smukke ballader på denne side, som man tit overser.

Og så side to med fire lange akustiske numre med surrealistiske, drømmende tekster om tamburinmænd, porten til Edens have og hære af rensdyr. Den slags vildt associerende på kanten til det vrøvlende tekster Dylan dyrkede de næste mange år (sikkert påvirket af diverse stoffer). Tekster du kan læse igen og igen uden nogensinde helt at forstå dem.

Ingen af de to sider kunne på nogen måde tilfredse den store skare af fans, som havde fulgt folkesangeren Dylan lige fra starten, men til gengæld åbnede pladen op for en helt ny gruppe unge hippier som pludselig kunne se lyset i Dylans musik.

Du kan stadig lige nå at se ”A Complete Unknown” biograferne – og glæd dig så til næste MÅNESKIVE.