
Marts måneds MÅNESKIVE (sig det 3 gange hurtigt efter hinanden) er også alt for overset. The Pentangle var et fantastisk band, som udgav en hel stribe vidunderlige plader i slut 60’erne og start 70’erne og desværre nærmest er helt glemt i dag.
De fem medlemmer (deraf navnet) skabte en helt unik blanding af folk, pop, jazz og blues, som nok uden overdrivelse må siges at være den vigtigste inspirations til UNDER MÅNENs lyd. De to guitarister Bert Jansch og John Renbourn præsterede akustisk samspil i verdensklasse og Jacqui McShees krystalklare stemme lyder som noget fra en svunden magisk tid. Alt sammen bundet sammen af legendariske Danny Thompsons mageløse kontrabasspil og den virtuost jazzede trommeslager Terry Cox – og så med en evindelig lyst til at bryde grænser og gå hvor ingen havde været før musikalsk. The Pentangle kunne det hele – fra middelalderballader til acapellasang, kontrabassoloer og skæve taktarter, lidt banjo og sitar (ofte på samme nummer) og så Terry Cox på vanvittigt klokkespil (samtidigt med han spiller trommer) – sjældent har man set fem så dygtige musikere på samme scene.
”Cruel Sister” er ikke gruppens mest tilgængelige plade, men et godt eksempel på hvor eksperimenterende de turde være, ikke mindst på det knap 19 minutter lange afslutningsnummer ”Jack Orion”, som på vinyl fylder den hele side to. Her tog de en i forvejen lang folkevise og kørte den helt ud på overdrevet i en mix at blokfløjter og fuzzguitar. Det er nærmest progressiv rock – og absolut lige så skørt, fjollet og fantastisk, som det lyder.
På UDEN ET ORD finder du UNDER MÅNENS helt egen (slet skjulte) hyldest til netop dette nummer. Guitarsoloen i ”Forårets død” er nemlig tyvstjålet fra ”Jack Orion” – i hver fald starten af den. ”Forårets død” er månedens video på undermånen.dk.