I denne video kan du høre lidt om Martin Kirkegaard, som er den anden kunstner, jeg spiller sammen med ved koncerten den 7. juli på Metronomen.

Det er efterhånden en del år siden jeg tilfældigt faldt over Martins musik og øjeblikkeligt følte at det havde noget til fælles med den musik jeg selv laver i UNDER MÅNEN. 

Martin har tydeligvis også hørt nogle af den samme kunstnere fra den engelske folk-scene i 60’erne, som jeg selv har som store inspirationskilder, og så spiller han finger-style-guitar lidt på samme måde, som jeg selv gør.

Kig forbi på tirsdag – Martin går på klokken 19:00 og jeg følger lige efter (og der går rygter om at vi vist også spiller noget sammen…).