Julen er over os igen og så skal UNDER MÅNENS julesang “Nu er det jul” da pudses af igen.

Sangen blev skrevet for efterhånden mange år siden og var et forsøg på at skrive sådan en lidt elegant bossa/jazz-jule-ting med et glimt i øjet – om det lykkes må være op til jer.

Sangen fik sin debut ved UNDER MÅNENS akustiske “julekoncert” på Esrom Kroen i 2016 som en duet med Amalie Johansen og nåede at blive spillet en del gange forskellige steder, før jeg endelig fik taget mig sammen til at indspille den i 2020.

Denne udgave er med mig på vokal og min kone Louise og min datter Nora på kor. Den fik også en lille hyggelig video med en masse julepynt (meget af det lavet af Nora).

Til sidst er det bare at sige at den også ligger på Instagram med en anden video – og på diverse streamingtjenester. Del den meget gerne med alle du kender og hjælp denne lille (og efterhånden ret gamle) sang med at nå ud i verden!