Denne udgave af MÅNESKIVEN handler om en plade, som i forvejen er bredt anset for at være et mesterværk og derfor egentligt slet ikke har brug for at blive promoveret. Men jeg har alligevel taget den med, som et eksempel på at nogle plader bare ER virkeligt gode og ikke til at komme uden om – og at de helt store plader er mesterværker på linje med berømte malerier eller de bedste romaner.

Faktisk er jeg ikke jordens største Beatles fan, jeg synes endda deres første mange plader er lidt halv-kedelige (og allerede her får jeg en stor gruppe fans på nakken!) og på mange måder er HISTORIEN om The Beatles blevet lige så stor – måske endda større – end selve deres musikalske værk. Men der skal ikke herske nogen tvivl om deres talent, musikalske fantasi og sans for iørefaldende sange – og fra deres tidlige rock’n’roll-baserede plader, sker der en vild udvikling fra plade til plade, som i min ører (og mange andres) topper ved SGT. PEPPERS LONELY HEART CLUB BAND pladen fra 1967, som er denne måneds MÅNESKIVE.

Bevares – de plader der fulgte bagefter, er også legendariske – men også præget af den ”metaltræthed”, som satte ind, de interne skærmydslers og forventningspresset.

The Beatles var aldrig et ”seriøst” band forstået på den måde, at alt de lavede grundede i en legesyge, en humor og en lyst til at eksperimentere, og netop dette nåede perfektionen på denne plade – måden numrene stikker i hver sin retning på en måde, som ikke burde kunne fungere, men som gør det alligevel. Hvordan hvert nummer er flydt til randen med små musikalske genistreger og skøre ideer. Der er indisk sitar, messingblæsere, ragtime-klarinet, cirkus-stemning, lyden af en rævejagt på hesteryg og meget mere. Det hele ender i et vanvittigt musikalsk crescendo i ”A Day In the Life” og en gigantisk afsluttende klaverakkord. Det er velskrevet, veludført og velproduceret.

På sammen måde som der findes bøger som alle kender, men få har læst – er dette en plade, som stort set alle kender, men som forbavsede mange faktisk ikke har hørt – og hører du til den gruppe er det nu, du skal gøre dig selv den tjeneste at lytte til den – du vil ikke fortryde det!