På rekordtid kommer her fjerde del af min musikalske serie ”Petitesser”. Denne gang skal vi en tur tilbage i tiden, for i forbindelse med tronskiftet for nyligt, kom jeg i tanke om en melodi, som blev skrevet af den engelske komponist og lutspiller John Dowland (1563-1626) til den danske kong Christian den IV.

Dowland var en interessant karakter, som på trods af at være en af sin generations største komponister altid var i pengenød og derfor levede et noget omflakkende liv. Kunstnere, som ham, nød i renæssancen ikke den samme status som i dag, og det var derfor en evig kamp at få de bedste stillinger hos hoffet og i det hele tiden at skaffe smør på brødet. Dowland mente selv, at dette skyldes, at han var katolik i et England, som for nyligt havde brudt med paven i Rom (der er dog ikke noget historisk belæg for denne påstand).

Så for at overleve måtte han rejse Europa rundt og arbejde for venligsindede mæcener, og sådan endte han hos den musikglade Christian den IV. Otte år boede han i Danmark, og det var i den periode han skrev noget af sin allerbedste musik. Det var velset, at man også skrev et stykke musik til sin velynder, og det blev så til ”The King of Denmarks Galliard” eller som den egentligt hedder (med typisk renæssanceflair for lange titler) ” The Most High and Mighty, Christianus the Fourth, King of Denmark, his Galliard”,

En galliard var en populær renæssancedans, som var kendetegnet af en række små hop eller spring og derfor var ret fysisk krævende. Det siges, at selv da hun var godt oppe i alderen, startede dronning Elizabeth den 1., hver morgen med at danse den en seks syv gange – må kan vel kalde det en slags morgengymnastik.

Melodien er selvfølgelig skrevet til lut, men jeg har arrangeret den til guitar (de to instrumenter er i familie og grundlæggende ret ens) og transponeret den ned til bedre at passe guitarens lyd.

BONUSINFO: ingen ved hvordan John Dowland så ud (kun samfundets spidser havde råd til portrætter) så maleriet i starten af videoen forestiller blot en lutpiller, som KUNNE være Dowland. Derimod er billedet i slutningen af videoen af Elizabeth den 1. med som spiller lut ægte nok – måske var det endda Dowland som lærte hende det.