Stuekoncerter blev et populært fænomen under Corona og er en enorm fed måde at opleve musik helt tæt på. I lørdags spillede jeg en lille stuekoncert til et privat arrangement i Ølstykke. Det var en dejlig oplevelse med et venligt og engageret publikum. Som altid bød koncerten på smukke akustiske numre, dansksprogede sange, banjo og krøllede historier. Der blev igen plads til nogle nye numre på setlisten og sange fra arkivet – blandt andet nummeret “Under månen” (en slags signatursang), som blev spillet for første gang i mange år.

1. Ouverture (Uden et ord)
2. Hungerfugl (Uden et ord)
3. Rejsekort (uudgivet)
4. Val de Loire (Petitesser) DEBUT
5. Byen ved vandet (uudgivet)
6. Mr. Morgan (single) BANJO
7. Vindhejren (Uden et ord) BANJO
8. Under månen (uudgivet) BANJO
9. Black Cat Blues (uudgivet)
10. Sommersalme (uudgivet) DEBUT
11. Langt fra og tæt på (uudgivet)
12. Aftenstjerne (Uden et ord)
13. Vejen til vejs ende (uudgivet) DEBUT

Et helt nyt nummer med UNDER MÅNEN, som samtidigt også er starten på en helt ny musikalsk serie (her over et år efter at UDEN ET ORD-serien blev afsluttet).

Den nye serie har fået navnet PETITESSER, for vi befinder os i ”småtingsafdelingen”. Altså korte numre, som i løbet af ingen tid sætter en stemning, fortæller en historie og afprøver en eller flere musikalske ideer. En slags musikalsk energibar.

”Val de Loire” er første nummer i serien og et kort instrumentalnummer i barokstil – der er lidt cembalo over den akustiske guitars lyd. Et tema i E-mol spilles to gange, før en lille bro fører frem til afslutningen i E-dur. En meget brugt manøvre i klassisk musik. Nummeret er spillet på min trofaste gamle Lowden F22 i standard tuning.

Nummeret er opkaldt efter den dal i Frankrig, hvor de franske konger holdt til og videoen er meget passende optaget på et gammelt kongeslot i dalen.

Glæd dig til flere PETITESSER i den kommende tid…

Jeg er i gang med et udgive de gamle UDEN ET ORD videoer i Instagrams “Reel”-format, så tjek min Instagramprofil for at se dem på en ny måde. Det ændrer faktisk udtrykket på de fleste af dem at gå fra det traditionelle “vandrette” videoformat til de nu ret hypede “lodrette” format.

Og så er der faktisk også ny musik på vej inden så længe!

Denne måneds MÅNESKIVE er faktisk ret ny (hvilket er en sjældenhed) og betyder noget helt særligt for mig.

”The Harrow and the Harvest” fra 2011 er 5. plade med den fantastiske amerikanske sangerinde og sangskriver Gillian Welch. Hun har sammen med sin faste musikalske partner David Rawlings drypvis udgivet plader igennem de sidste 30 år. Der kan gå op til en 8-9 år mellem, der kommer noget nyt fra dem, men til gengæld er alt, hvad de har udgivet af allerhøjeste kvalitet. Umiddelbart lyder det måske som simpel Americana med et tydeligt udgangspunkt i den klassiske bluegrass, men det fede ved duens plader er, at der gemmer sig utroligt meget under overfladen, som først kommer frem efter mange lytninger. Små referencer til gamle folkesange, klassisk litteratur og amerikansk kultur generelt.

”The Harrow and the Harvest” er lyden af to stemmer, to guitarer og en smule banjo, men optaget fuldstændigt mageløst godt og noget nær den ultimative plade at høre på vinyl. Det lyder nærmest som om, de står i din stue og spiller for dig. Til indspilningen fik de bygget deres eget studie, som en nøjagtig kopi af det legendariske RCA-studie B i Nashville helt ned til samme mønster på gulvet, og det er den form for fokus på detaljen, som gennemsyrer hele deres musikalske produktion. Da de senere begyndte at udsende deres bagkatalog på vinyl, købte de også selv alt udstyret til dette, da de ikke var helt tilfredse med de gængse vinyltrykkerier.

Pladen betyder noget særligt for mig, da den udkom lige op til min datter Nora blev født, og jeg sammen med min højgravide kone var til koncert med Gillian og Dave kun er par uger før fødslen. Koncerten var i det Kongelige Teater og på en eller anden vanvittig måde var det lykkedes mig at få de to bedste pladser på forreste række – så det føltes som om, hele koncerten blev sunget kun til os tre.

Månedens video på undermånen.dk er ”Mr. Morgan”, som også byder på banjo og slet skjulte referencer.

Og glæd dig så til næste måneds MÅNESKIVE.

Efteråret er på vej, og MÅNESKIVEN er på pletten og handler denne gang om jazz!

Wes Montgomery var en fantastisk amerikansk jazzguitarist, som udgave en stribe fede jazzplader i start 60’erne. Egentligt kunne jeg have valgt en hvilken som helst af hans tidlige plader på ”Riverside” pladeselskabet, men det blev den allerførste ”The Wes Montgomery Trio” fra 1959, som blev månedens MÅNESKIVE. En skøn plade med Montgomerys smukke versioner af jazzklassikere som ”Round Midnight” og ”Satin Doll” plus et par af hans egne kompositioner (som så er blevet jazzklassikere siden).

Wes Montgomery er på mange måder ”jazzguitaristen over dem alle”, for hans måde at spille på har dannet skole for en hel stribe jazzguitarister helt op til i dag – især hans brug af oktaver i forbindelse med soloer er helt karakteristisk, men også hans ret besynderlige teknik med kun at bruge sin tommelfinger på højre hånd til at plukke strengene med er helt unik. Men inden det bliver alt for guitarnørdet, kan det jo bare sammenfattes til han spillede vildt lækkert, altid behersket og cool, opfandt en mængde nye tekniker, og havde en ydmyg og respektfuld tilgang til både melodierne og de musikere, han spillede sammen med.

Montgomerys karriere gik desværre lidt i den gale retning, for efter hans skiftede til et større pladeselskab blev han presset til at indspille plader med covernumre (f.eks. The Beatles) og ofte med et stort symfoniorkester i baggrunden og endte altså ret langt fra udgangspunktet. Han døde af et hjernetilfælde i 1968 i en alder af 45 år. Som så mange andre jazzlegender som resultat af et hårdt turneliv på landevejene.

UNDER MÅNEN spiller jo egentligt ikke jazz, men alligevel har Wes Montgomerys lyd altid været en del af paletten, især når vi snakker soloer og improvisation. Månedens video er ”Blå fornemmelse”, som er det mest jazzede, jeg indtil nu har præsteret og hvor grundmelodien spilles med klassiske ”Wes-oktaver”.

Og glæd dig så til næste måneds MÅNESKIVE.

En travl start på august med et-årsdag for udgivelsen af UDEN ET ORD og ny musik (og video) med UNDER MÅNEN – men ingen måned uden MÅNESKIVEN.

Berømmelse er noget mærkeligt noget, for hvor alle kender The Beatles, Rolling Stones og Led Zeppelin er det de færreste, som husker ”The Incredible String Band”, som ellers var en enorm inspirationskilde for de tre førnævnte. De er gået helt i glemmebogen, selv om de udgav nogle af de vildeste, skøreste og mest nyskabende plader i slut 60’erne.

Gruppen bestod af de to sangskrivere og multiinstrumentalister Robin Williamson og Mike Heron, og deres hovedværk er uden tvivl ”The Hangmans Beautifull Daughter” fra 1968. Men denne måneds MÅNESKIVE er den efterfølgende dobbelt-lp ”Wee Tam and the Big Huge” fra 1969, som for mig er den ultimative hippie-plade, og højdepunktet i deres karriere.

Det er en plade, som har det hele: sitar og fløjter (Robin og Mike spiller på 23 forskellige instrumenter på pladen), syrede tekster, det korteste nummer er på 16 sekunder, det længste nummer er på knap 10 minutter, og der er et nummer, hvor Hitler og Jesus bliver nævnt i samme sætning! Kort sagt alt det man forventer af en plade fra den tid. Men det er også en plade som vokser, hver gang man lytter til den – og ja, det er både fjollet og lettere naivt til tider (coveret siger næsten alt), men er blomstrede skjorter, perlekæder og sange om fred ikke lige det verden mangler lige nu?

For UNDER MÅNEN har de især været en inspiration i måden, de skaber lydbilleder og stemninger ud af ret få elementer, ofte er der kun tre/fire instrumenter på hvert nummer, som til gengæld lige spiller det HELT rigtige. Men også i måden de aldrig var bange for at bruge utraditionelle instrumenter i rockmusik – for mange år siden begyndte jeg selv at spille fløjte netop inspireret af Robin Williamsons fløjtespil på denne plade.

Månedens video er ”Kold krig”, hvor fløjten også har sneget sig ind hen mod slutningen.

Og glæd dig så til næste måneds MÅNESKIVE.

”KOLD KRIG” er et nummer, jeg har arbejdet intensivt på de sidste par måneder, og som jeg har glædet mig helt vild til at præsentere for jer alle. Det er på mange måder det mest ambitiøse og komplekse UNDER MÅNEN nummer indtil nu – og med sine godt seks minutters spilletid også klart det længst!

Der er tale om et instrumentalnummer i tre dele. Første del starter med et melankolsk tema, som først spilles på akustisk guitar og derefter bliver gentaget som duet med fløjte og til sidst med både fløjte og cello. Derefter glider nummeret over i en mere håbefuld og positiv anden del, hvor guitar møder banjo i en bluegrass-inspireret jam og til sidst afsluttes med mere fløjte. Endelig slutter nummeret af med et kort improviseret hypnotisk solo-guitar-stykke, som på en eller anden måde signalerer at alt kører i ring og starter forfra.

Jeg håber, nummeret falder i jeres smag, og som altid må I meget gerne dele det med alle omkring jer, så musikken kan få liv og komme ud i verden.

Denne gang handler MÅNESKIVEN om banjoen. Et instrument som lidt deler vandene og for nogle mennesker er ren tortur at høre på. Jeg har nu altid godt kunne lide lyden og startede for mange år siden ud med en ret elendig 6-strenget guitarbanjo. En guitarbanjo ligner en banjo, men spilles som en guitar og er derfor hverken fugl eller fisk og lyder derefter (altså ret dårligt), men den fandt alligevel vej til den allerførste video ”Nattens dronning”, som UNDER MÅNEN udgav helt tilbage i 2016. Men så opdagede jeg en plade som ændrede alting – og den er selvfølgelig denne måneds MÅNESKIVE.

“Love Has Come For You” fra 2013 er en sørgelig overset udgivelse med Steve Martin (ja, ham komikeren) og Edie Brickell (som mest er kendt for at være gift med Paul Simon) – en virkelig sjov og charmerende plade. Steve Martin er temmelig vild på banjo, og hans banjospil på denne plade gav mig for alvor lyst til at dykke mere ned i det med banjoen (altså med en ”rigtig” banjo). Jeg kan virkeligt godt lide blandingen af Martins banjo og Brickells stemme og små-naive tekster. De har siden udgivet endnu en plade sammen, som også er ret god.

Men nu er jeg venstrehåndet og venstrehåndede banjoer hænger ikke på træerne i Danmark (det ville også se mærkeligt ud!), og som ved et lykketræf dukkede der præcis på samme tid en venstrehåndet banjo op på DBA – endda en banjo af fineste kvalitet, håndbygget af Leon Ballard i det sydlige England og til en særdeles fornuftig pris (i forhold til hvad sådan en banjo rent faktisk koster fra ny). Så en efterårsdag i 2016 stod jeg klar i Kbh. Lufthavn for at modtage en mand med en banjo til mig og få måneder senere gjorde banjoen sin debut live til UNDER MÅNENS først akustiske koncert på Esrum Kroen.

Siden da har banjoen sneget sig ind på mange af mine numre, men nok mest tydeligt på ”Vindhejren” fra UDEN ET ORD, som er månedens video. Banjoen er også fast inventar til alle mine koncerter.

Og glæd dig så til næste måneds MÅNESKIVE.

Vejret var fantastisk, da UNDER MÅNEN spillede koncert i forbindelse med FRBDAGE i KU.BES byhave. Numrene var en blanding af dem fra UDEN ET ORD, nye kompositioner og gamle klassikere fra UNDER MÅNENS efterhånden store repertoire.

Det 45 minutter lange sæt startede med en debut til “Bathroom Jam” fra UDEN ET ORD (så nu er 8 ud af 10 numre spillet live) og gav også debut til “Byen ved vandet” – en sang om en lille by i Nordjylland. Teksten til denne sang kan nu findes under “tekster”.

1. Bathroom Jam (fra UDEN ET ORD) debut
2. Ouverture (fra UDEN ET ORD)
3. Rejsekort (uudgivet)
4. Hungerfugl (fra UDEN ET ORD)
5. Byen ved vandet (uudgivet) debut
6. Blå fornemmelse (uudgivet)
7. Vindhejren (fra UDEN ET ORD) banjo
8. Mr. Morgan (single) banjo
9. Vækker en abe (uudgivet)
10. Skovtrold (fra UDEN ET ORD)
11. Aftenstjerne (fra UDEN ET ORD)
12. Langt fra og tæt på (uudgivet)
13. Kold krig (uudgivet)

MÅNESKIVEN handler jo meget om inspiration – om hvor tingene kommer fra. Nogle ting hører du og tager med dig, husker på dem og bruger dem i din egen musik. Men andre ting hører du og glemmer, og alligevel er de jo derinde et sted og dukker op til overfladen, når du mindst venter det. Man kunne kalde det ubevidst inspiration! Og sådan er det med denne uges MÅNESKIVE.

”Hips and Makers” var første akustiske soloplade fra den amerikanske sangskriver Kristin Hersh. Tidligere havde hun spillet skæv indierock med bandet Throwing Muses. Singlen ”Your Ghost” blev spillet en del på MTV (nok også fordi det var en duet med Michael Stipe fra REM) og pladen gjorde et KÆMPE indtryk på mig, da den udkom i 1994 (cirka da jeg for alvor begyndte at gå op i musik). Siden glemte jeg alt om den igen og kom først i tanke om den, da jeg for nyligt fandt på den på vinyl.

Det sjove ved at høre den igen var at opdage, hvor mange ting fra denne plade som direkte kan genfindes i min egen musik i dag. Både med kombinationen af cello og akustisk guitar (som også har været en fast del af UNDER MÅNENS lyd lige fra starten), det ret avancerede akustiske guitarspil med guitaren stemt på mærkelige måder (noget som helt sikkert satte nogle ting i gang hos den unge Marcus, som kun havde spillet guitar i kort tid), de fine små instrumentalnumre og alle de steder pladen direkte peger tilbage på folkemusiktraditionen. Alle sammen ting som stadig er en del af min musiks DNA, selvom jeg altså lidt havde glemt hvor det startede.

Nåh ja og så lyttede jeg også til hendes anden plade ”Strange Angels” og opdagede til min skræk at coveret til UDEN ET ORD minder ret meget om denne plades cover (se billede 2)!

Denne måneds video er ”Bathroom Jam”, fordi en venlig englænder (som godt kunne lide nummeret) gjorde mig opmærksom på at soloens først toner minder pænt meget om starten på ”Sultans of Swing”. Jeg undskylder meget – det var ikke med vilje!

Og glæd dig så til næste måneds MÅNESKIVE.