Kategori: Nyheder

MÅNESKIVEN handler denne gang om en af jazzens glemte helte. Den fænomenale amerikanske jazzguitarist Johnny Smith.

Selvom det navn måske ikke siger dig noget, kender du helt sikkert et af hans numre (og selvom titlen måske ikke siger dig noget, kender du den helt sikkert, når du hører nummeret). For hans nummer ”Walk dont run” er blevet lidt af en evergreen.

Oprindeligt skrevet og udgivet som en cool jazznummer i 1954, men for alvor kendt da Surf-gruppen The Ventures lavede en twanget surf-udgave i 1960, og nummeret er siden blev indspillet i et væld af udgaver og blevet brugt i masser af film.

Men Johnny Smith er meget mere end dette lille nummer, og hans plader fra 50’erne og 60’erne er alle ret fantastiske. Jeg er især glad for KALEIDOSCOPE fra 1967, som er fuld af lækre numre og samtidig blev en af hans sidste plader. Ikke fordi han døde, men fordi han efter sin kones tragiske død i barselssengen besluttede at droppe turnelivet og fokusere på sin lille nyfødte datter. Det er en vældig smuk historie.

Ud over et stort hjerte må Smith også have haft enorme hænder for hans guitarspil er bygget op omkring det man kalder ”close-harmony” toner – altså akkorder med toner, som ligger meget tæt på hinanden – det er ret nemt på klaver, men giver på guitar nogle helt vildt svære akkorder, som kræver overdrevne lange fingre – jeg kan i hvert fald ikke spille en brøkdel af de ting, Smith gjorde til sin signaturlyd. Lyt f.eks. til den enormt smukke start på ”The Girl With The Flaxen Hair”, som er noget så sjældent som et solo elektrisk guitarnummer.

Johnny Smith døde i 2013 90 år gammel og i dag er hans vinylplader desværre enormt svære at opdrive i Europa, men det meste kan heldigvis streames.

Giv pladen et lyt – hav en fortsat dejlig sensommer og glæd dig så til næste måneds MÅNESKIVE

Her en optagelse af nummeret “Vinternat” fra koncerten i Metronomen på Frederiksberg 12. august 2024.

Tak til Frederik Bondo for optagelsen.

Mandag stod UNDER MÅNEN endnu engang på scenen i Metronomen på Frederiksberg. Det skete som opvarmning for det fede københavnske indierockband IN EVERETT, der holdt releaseparty for deres nye plade DARVO.

Et fantastisk publikum tog godt imod en håndfuld numre, som blandt andet bød på debut til det helt nye nummer “Skærgård” og det alt for sjældent spillede “Vejen til vejs ende”. Koncerten var denne gang helt instrumental.

Tak for en dejlig sommeraften!

Sætliste:
1) Vejen til vejs ende (uudgivet)

2) Ouverture (fra UDEN ET ORD)

3) Vinternat (fra PETITESSER)

4) Skærgård (debut)

5) Fugl & Fisk (uudgivet)

6) Lille påfugl (Pavette) (uudgivet)

7) Ravnekongen (fra UDEN ET ORD)

Se flere billeder fra koncerten nedenfor.

Det er sommerferie, og derfor kommer her en plade, som er en rigtig ”sommerplade” for mig (uden jeg helt kan forklare hvorfor).

Led Zeppelin havde allerede to meget succesfulde plader bag sig, som begge var fulde af tunge guitarriff og potent bluesrock – men også havde plads til mere akustiske numre som f.eks ”Babe Im Gonna Leave You” fra debutpladen eller ”Ramble On” fra Led Zeppelin II. Men på Led Zeppelin III sker der noget spændende med bandet, og den plade er derfor månedens MÅNESKIVE.

Pladen udkom i 1970 og bliver lidt uretfærdigt ofte kaldet deres ”akustiske plade”, og det passer egentligt ikke, for der er masser af elektrisk guitar på mange af numrene – men det er helt klart pladen, hvor den tunge lidt simple bluesrock træder i baggrunden og en meget mere kompleks og afvekslende lyd præsenteres. Noget bandet fortsatte med at udforske på de efterfølgende plader. Man kan vel endda sige, at hvor mange andre lignende ”hardrock” bands ofte endte i en lidt fastlåst ”rock-lyd”, så var det netop Led Zeppelins styrke, at de kunne spille al mulig slags musik og havde modet til også at gøre det.

Led Zeppelin III starter ud med fuld fart og ”vikingerock” med ”Immigrant Song” (efter bandet netop havde besøgt Island), fortsætter over i skæv arabisk lyd på ”Friends” og når på side 1 blandt andet også lige den enormt smukke bluesballade ”Since I’ve Been Loving You” med noget af Jimmy Pages lækreste lead-guitar. På side to får de akustiske guitarer så hovedrollen, men også banjo og mandolin, hvilket var ret unikt og selvfølgelig falder lige i min smag. Fra deres seje udgave af folkesangen ”Gallows Pole” til den småskøre slideguitardrevne afslutning med “Hats Off to (Roy) Harper”.

Som barn husker jeg bedst pladens farverige og meget hippieagtige cover, hvor man kunne dreje på en papskive inde i coveret og se forskellige motiver dukke op i ”hullerne” på selve forsiden. Alene dette må være grund nok til at anskaffe sig pladen på vinyl.

Giv pladen et lyt – hav en fortsat dejlig sommer og glæd dig så til næste måneds MÅNESKIVE.

Det ustadige danske sommervejr viste sig fra sin bedste side, da UNDER MÅNEN spillede på Copenhagen Jazz Festival. Kort forinden øsede det ned, men i samme øjeblik jeg gik på, kom solen frem og alt var godt.

Det blev som altid en blanding af nyt og gammelt – vokalt og instrumentalt og endda også debut til et helt nyt nummer “Fugl & fisk”, som jeg skrev for nyligt. 

Der var god stemning og mange fremmødet – tak for det!

Husk næste koncert er allerede 12. august. 

COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL – Aksel Møllers Have 6/7-24

1. Ouverture (fra UDEN ET ORD)
2. Rejsekort (uudgivet)
3. Hungerfugl (fra UDEN ET ORD)
4. Byen ved vandet (uudgivet)
5. Vinternat (fra PETTITESSER)
6. Vækker en abe i mig (uudgivet)
7. Vindhejren (fra UDEN ET ORD)
8. Mr. Morgan (single)
9. Fugl & fisk (uudgivet)
10. Langt fra og tæt på (uudgivet)
11. Lille påfugl (Pavette) (uudgivet)

Så er der ikke så længe til jeg spiller ved Copenhagen Jazz Festival 2024.

Man bliver alligevel lidt stolt, når man ser sit navn i det officielle program.

Så stolt at man lige laver en lille video 🙂 

Vejret kunne simpelthen ikke blive bedre, da UNDER MÅNEN spillede til FRBdage i Stalden på Godthåbsvej. Høj sol og fantastiske stemning, også selvom der var nogle tekniske udfordringer undervejs (sådan går det med elektrisk udstyr og stærk sol!).

Det var faktisk også første koncert i over 10 år, hvor jeg ikke spillede på min trofaste Lowden S-25 guitar, som ellers har fulgt mig i tykt og tyndt. Det blev derimod til en debut for min nye (men stadig væk også ret gamle) Nigel Thornsbory-guitar fra 1996 – jeg tør nærmest garantere, det er den eneste af slagsen i DK. Den klarede opgaven rigtigt fint (de førnævnte tekniske udfordringer havde ikke noget med den at gøre) og fremover er jeg så nødt til at træffe den vanskelige valg mellem to rigtigt gode guitar, hver gang jeg spiller koncert (jeg tænker at skifte lidt imellem dem…).

Som altid blevet koncerten en blanding af nyt og gammel – instrumentalt og med vokal.

Ouverture (fra UDEN ET ORD)

Rejsekort (uudgivet)

Hungerfugl (fra UDEN ET ORD)

Byen ved vandet (uudgivet)

Vinternat (fra PETITESSER) debut

Vækker en abe i mig (uudgivet)

Vindhejren (fra UDEN ET ORD)

Mr. Morgan (single)

Ravenkongen (fra UDEN ET ORD)

Langt fra og tæt på (uudgivet)

Lille påfugl (uudgivet).

Husk der allerede er koncert igen den 6. juli i Aksel Møllers Have som en del af Copenhagen Jazz Festival.