Så er vi (efter hele fire år!) nået frem til den allersidste MÅNESKIVE. Tak til alle jer, som har fulgt med fra starten, og husk at alle tidligere anbefalinger kan findes både på min hjemmeside.
Vi er nået gennem hele Bob Dylans bagkatalog (eller i hvert fald højdepunkterne), og det giver derfor god mening at slutte af med et par af hans mere skøre projekter.
For eksempel hans famøse juleplade fra 2009 ”Christmas in the Heart” – en plade som faktisk nærmest sendte chokbølger gennem mange af de mest hardcore fans – for juleplade lugtede bare for meget af kitsch og dårlig smag, sådan noget en kunstner (i deres karrieres efterår) gør for at tjene nogle nemme penge.
Jeg holder nu utroligt meget af denne plade (og har ellers et ret afdæmpet forhold til højtiden), for den er både hyggelig, velproduceret, utrolig sjov og det er helt tydeligt, at det er nogle sange, som betyder meget for Dylan. De er sunget med enorm stor kærlighed.
I stedet for at indspille de sædvanlige ”julehits” gik Dylan på jagt i gamle glemte julesange fra især 1940’erne kombineret med endnu ældre salmer og engelske ”carols”. Det er altså ”vintage” jul og en af de meget få juleplader, jeg faktisk gider lytte til.
I samme stil udkom ”Shadows in the Night” i 2015, en plade med delikate pop og jazznumre fra 40’erne og 50’erne, som faldt lidt bedre i publikums smag – så godt at Dylan årets efter udsendte ”Fallen Angels” med flere numre fra denne periode. Men for mange var målet alligevel fuldt, da han året efter udgiv den TRE-DOBBELTE ”Triplicate” med ENDNU flere numre og der ud over valgte at spille en masse af disse numre til hans koncerter i stedet for hans egne numre.
Men Dylan gør, som det passer ham, og forhåbentligt er der et par gode plader tilbage i ham endnu. Han er i hvert fald fortsat med at udgive musik og spille koncerter helt frem til nu og er i dag 84 år gammel.
Slut med MÅNESKIVEN – men glæd jer til noget nyt og spændende i 2026 – som er et helt særligt år for UNDER MÅNEN (og der kan godt stadig falde en anbefaling af i ny og næ!).
