Selv om vejret ikke viste sig fra sin bedste side, blev det alligevel en dejlig koncert på strandcafeen “Elmelunden” ved Kulhuse Strand. Der var masser af mennesker og regnen dukkede kun frem en enkelt gang.

Fantastisk at spille to gode koncerter på samme uge!

Sætlisten var næsten den samme som til Jazz Festivalen med enkelte variationer.

1. Serritslev (uudgivet)
2. Rejsekort (uudgivet)
3. Ouverture (fra UDEN ET ORD)
4. Uden et ord (fra UDEN ET ORD)
5. Byen ved vandet (uudgivet)
6. Ravnekongen (fra UDEN ET ORD)
7. Blå fornemmelse (single)
8. Memmingen (skrevet af Ricthie Blackmore – fra Petitesser)
9. Dowland (uudgivet)
10. Snowflight (skrevet af Andrew York)
11. Mr. Morgan (single)
12. Vindhejren (fra UDEN ET ORD)
13. Vækker en abe i mig (uudgivet)
14. Sommerbyger (uudgivet)
15. Langt fra og tæt på (uudgivet)
16. Lille påfugl (uudgivet)

Nedenfor kan du se billeder fra koncerten.


I skal ikke snydes for nogle flotte billeder fra koncerten på Copenhagen Jazz Festival 2025. Det er som altid den dygtige Mathias Hvolris, som har taget dem.

Fantastisk aften på Metronomen som en del af Copenhagen Jazz Festival. Der var virkelige mange mennesker og de var noget nær det mest lydhøre og koncentrerede publikum, jeg nogensinde har spillet for.

En aften med masser af musik. Først Martin Yam Møller som sang skarpe og humoristiske engelssprogede numre, efterfulgt af rumænskfødte Horatiu Roman, som spillede politiske numre i en unik blanding af spoken word og smukke klaverflader. Forestil dig Keith Jarret med vokal.

Til sidst var det tid til UNDER MÅNEN, og jeg spillede som altid en blandet omgang med både nyt og gammelt. Der var debut til nummeret “Serritslev” (opkaldt efter en landsby som lå lige uden for København i middelalderen – der omkring hvor Østerbro ligger nu), som endda fik lov til at åbne showet med banjoloop, shrutibox og mundharpe.

Horatiu Roman spillede smukt klaver på “Langt fra og tæt på”, og vi sluttede aftenen af med en fælles jam baseret på “Vækker en abe i mig”.

1. Serritslev (debut)
2. Rejsekort (uudgivet)
3. Hungerfugl/Uden et ord (fra UDEN ET ORD)
4. Byen ved vandet (Uudgivet)
5. Ravnekongen (fra UDEN ET ORD)
6. Blå fornemmelse (single)
7. Memmingen (fra Petitesser – skrevet af Ritchie Blackmore)
8. Dowland (uudgivet)
9. Snowflight (skrevet af Andrew York)
10. Mr. Morgan (single)
11. Vindhejren (fra UDEN ET ORD)
12. Sommerbyger (uudgivet)
13. Fugl & fisk (uudgivet)
14. Langt fra og tæt på (uudgivet) med Horatiu Roman
15. Lille påfugl (uudgivet)
16. Vækker en abe i mig (instrumental, uudgivet) med Horatiu Roman

MÅNESKIVEN tager et lille hop og springer let og elegant hen over den ellers meget interessante og unikke JOHN WESLEY HARDING fra 1967, hvor Dylan endnu engang tager et brat skifte og indspiller en håndfuld simple akustiske numre med et minimalt backingband, til sine fans store forbløffelse. Teksterne var flere steder nærmest religiøse i deres symbolik og ret korte i forhold til de ofte meget lange sange med mange vers på de tidligere plader. På de sidste to numre var der endda en diskret steelguitar, og det var måske et tegn på, hvor han var på vej hen.

For Dylan var slet ikke færdig med at eksperimentere og i 1969 kom så en decideret countryplade NASHVILLE SKYLINE, og den er denne måneds MÅNESKIVE.

En hyggelig velproduceret (og meget kort) plade fuld af glade toner, og som endda lagde ud med en duet med ingen ringere end Johnny Cash.

Men for at forstå pladens ”impact” skal man huske, at country på det tidspunkt slet ikke var ”stuerent” i rockkredse og så bredt anerkendt som genre, som det er i dag (især hvis det kaldes ”Americana”). Det var derfor dybt kontroversielt at Dylan (som stadig blev set som lidt af en rock-Messias) lavede en hel plade med den slags ”underlødig” musik. Han havde endda også tillagt sig en sær blød croonerstemme, som var noget HELT andet end den sædvanlige hæse og nasale Dylanvokal. Teksterne var også nærmest helt forståeligt (flere steder på kanten til det fjollede: ” Oh me, oh my – Love that country pie”) uden de sædvanlige vilde syrede associationer af ord. Folk var simpelthen rystede. Var det noget han mente eller bare en joke?

En sjov detalje er, at coveret minder meget om det fra hans debutplade (se MÅNESKIVEN fra januar), måske et signal om en ny start?

Men det var slet ikke sidste gang Dylan ville forvirre og forarge sine fans – de glade 60’erne var slut og Dylan kiggede stadig ikke bagud.

Glæd dig så til næste MÅNESKIVE hvor vi tager et ordentligt hop ind i 70’erne.

I forbindelse med koncerten på Copenhagen Jazz Festival den 5. juli, har jeg fået lavet et par små promovideoer.
Her er en ny solo udgave af “Ravnekongen” fra UDEN ET ORD og et uddrag af “Rejsekort”, som vist nok kommer med på min næste plade.

Det er den dygtige Martin Yan Møller som har filmet.




Den 5. juli spiller jeg endnu en gang koncert på Copenhagen Jazz Festival, men denne gang er jeg ikke alene. Det bliver nemlig en hel aften fuld med god musik.

Under overskriften ”SOLO x 3” har du mulighed for at høre ikke mindre end tre unikke solomusikere spille deres helt egen musik på scenen.

Først kan du høre Martin Yam Møller (guitar and sang). Martin skriver fængslende, men til tider snørklede melodier, ledsaget af tekster, der kan være både chokerende og barske. Ved at destillere essensen af historiefortælling ned til de mest grundlæggende elementer – guitar og ord – skaber han en dragende stemning af scener fra hverdagslivet.

Bagefter kommer Horațiu Roman (piano, sang, synth). Han skaber historier i farten og blander besynderlige og dybsindige emner der kredser om meningen med livet. Musikken sigter mod at få dig til at smile og tænke, rejse til finurlige harmoniske lande og tage dig selv både alvorligt og slet ikke alvorligt. Han har boet i København siden 2012 og er oprindeligt fra Cluj, Rumænien.

Og som tredje kunstner på scenen spiller så UNDER MÅNEN, med det sædvanlige eklektiske mix af indisk drone, nyskrevne instrumentalnumre, hjemstavnssange, renæssancemusik, et nummer skrevet af Ritchie Blackmore og alt muligt andet.

Og på bedste ”jazzfestival”-vis slutter vi aftenen af men en fælles improviseret jam. Vi har aldrig spillet
sammen før – så det bliver MEGET spændende!

Hele herligheden foregår på Metronomen, Frederiksberg og starter klokken 20.00 – kig forbi!

Del meget gerne dette – så vi kan nå ud til så mange som muligt.

For mig bliver det ikke meget større end Dylans 1966 plade ”Blonde on Blonde”. Det er her, alt det han har arbejdet på, siden han ”gik elektrisk”, går op i højere mening – og på typisk Dylan-vis skifter han da også straks kurs, og de efterfølgende plader bliver noget HELT andet. Et mønster han har fulgt helt op til i dag. Men skulle jeg tage kun én Dylan-plade med på en øde ø, ville det blive denne her, og derfor er den månedens MÅNESKIVE.

Og der er alt for meget at fortælle om denne plade. For eksempel at det er rockmusikkens første dobbelt-lp, hvilket mest af alt siger noget om Dylans enorme produktivitet i denne periode.

Det er også pladen, hvor han rammer den helt perfekt kombination af sange og produktion – en lyd han selv (på vanlig kryptisk vis) beskrev som ” the wild, thin mercury sound”. Men som mest af alt er lyden af utroligt gode velskrevne og afvekslende sange sympatisk indspillet af dygtige musikere, som hverken spiller for meget eller for lidt. Fra den skæve karnevalsstemning i åbningsnummeret “Rainy Day Women #12 & 35” til smukke ballader som ”I Want You” og ”Just Like a Woman”. Eller fra den lækre klassiske guitar på ”4th Time Around” (en kærlig omskrivning af Beatles ”Norwegian Wood”) til den tykke bluesede mundharpe som inficerer det meste af pladen. Og især det magiske over 11 minutter lange valsede slutnummer “Sad Eyed Lady of the Lowlands” (som fylder hele 4. side på pladen). Det er mageløst!

Eller hvad med det uskarpe og grynede pladecover, som siger alt om, hvor selvsikker Dylan er på dette tidspunkt. På samme tid et skrækkeligt cover, men som også bare passer fuldstændigt perfekt til musikken og er diametralt modsat af tidens psykedeliske pladecovers.

En sjov detalje er, at der på de første udgaver af pladen, (efter ønske fra Dylan) på indersiden af coveret var et billede af den meget smukke skuespiller Claudia Cardinale (se billede 2). Desværre havde pladeselskabet glemt at få tilladelse til at bruge dette billede – så på senere udgaver blev billedet fjernet – du kan selv tjekke efter på den udgave du (forhåbentligt) har stående. Ellers køb den nu!

Og glæd dig så til næste MÅNESKIVE hvor 60’erne nærmer sig sin afslutning.

Endnu en koncert ved dette års FRBdage og denne gang på en af byens mest charmerende og pulserende gader.

Værnedamsvej var traditionen tro fyldt af loppestande, madboder og masser af mennesker.

UNDER MÅNEN gik på lige efter Rasmus Nøhr havde spredt god stemning og jeg spillede igen et eklektisk mix af genrer og stemninger.

Der er ikke det nemmeste i verden at spille forholdsvis kompliceret musik alene på en støjfyldt gade, men det gik og var i hvert fald en stor oplevelse.

Jeg fik også testet min foddrevne indiske “Shruti-box”, som leverede stemningsfulde dronelyde undervejs (den lyder lidt som en harmonika).

1. Kold krig/Vejen til vejs ende (uudgivet)
2. Ouverture (fra UDEN ET ORD)
3, Rejsekort (uudgivet)
4. Ravnekongen (fra UDEN ET ORD)
5. Sommerbyger (uudgivet)
6. Byen ved vandet (uudgivet)
7. Skovtrold (fra UDEN ET ORD)
8. Memmingen (fra Petitesser – skrevet af Ritchie Blackmore)
9. Vinternat (fra Petitesser)
10. Snowflight (skrevet af Andrew York)
11. Dowland (uudgivet)
12. Fugl & fisk (uudgivet)
13. Langt fra og tæt på (uudgivet)
14. Lille påfugl (uudgivet)
15. Black Cat Blues (uudgivet)

En weekend fuld af musik startede på STALDEN Godthåbsvej fredag aften.

Vejret var desværre både koldt og regnfuldt, så jeg endte med at rykke ind på den hyggelig cafe og vinbar “Vagns” (https://www.vagnsfrb.dk/) på den anden side af gaden.

Her spillede jeg en omgang “blandede bolcher” med både noget “nyt og gammelt, blåt og lånt”.

Der var debut til to nye instrumentalnumre: “Dowland” (opkaldt efter min yndlings rennæsance-komponist) og “Sommerbyger”, samt to covernumre “Snowflight” (skrevet af den amerikanske klassiske guitarist Andrew York) og nyeste nummer fra “Petitesser-serien”, “Memmingen” (skrevet af Richie Blackmore).

1. Bathroom jam (fra UDEN ET ORD)
2. Ravnekongen (fra UDEN ET ORD)
3. Dowland (debut)
4. Ouverture (fra UDEN ET ORD)
5. Rejsekort (uudgivet)
6. Sommerbyger (debut)
7. Skovtrold (fra UDEN ET ORD)
8. Byen ved vandet (uudgivet)
9. Memmingen (fra Petitesser – skrevet af Richie Blackmore)
10. Vinternat (fra Petitesser)
11. Snowflight (skrevet af Andrew York)
12. Fugl & Fisk (uudgivet)
13. Black Cat Blues (uudgivet)
14. Dowland reprise (uudgivet)
15.  Yndig og frydefuld sommertid (folkevise)